Indflytning
Se ofte stillede spørgsmål.
Ofte stillede spørgsmål
Vi bestræber os på at komme ud og besøge borgeren i eget hjem inden indflytning på Kirketoften.
Til samtalen planlægges indflytning og diverse aftaler.
Det er vigtigt for os, at møde borgeren og høre lidt til livshistorien og hvad der giver borgeren værdi i hverdagen.
Hvis beboeren ikke kan håndtere egen økonomi, forventes der at pårørende hjælper med betaling af regninger og evt. tilmelding til PBS.
Der opfordres til at beboerne ikke har mange kontanter liggende i lejligheden. Aftaler omkring økonomien laves ved indflytningssamtalen.
Hvad skal der medbringes?
Det kan være en stor ændring i ens liv at flytte.
Det er derfor vigtigt, at du medbringer netop de ting, der får dig til at føle dig hjemme.
Det kan være bestemte møbler, lamper, pyntegenstande, porcelæn, bestik, duge samt fotoalbum og andre ting, der kan give gode minder.
Ved indretningen er det vigtigt at tænke på, at der skal være plads til evt. hjælpemidler. Boligen er forsynet med plejeseng.
Det er en god ide, at undgå løse tæpper ligesom det kan være nødvendigt helt at undgå gulvtæpper.
Den medbragte personlige beklædning skal dække dit behov og det skal kunne tåles at maskinvaskes.
Vigtigt ved indflytning
Som pårørende til vores nye beboer, forventer vi at der før indflytning er sat nummer i beboerens tøj.
Tøjet skal mærkes med lejlighedsnummer. Plejecentret er ikke erstatningsansvarlig, hvis tøjet ikke er mærket.
Derudover skal der medbringes:
- 1 stort og 1 lille plast fad
- Kost og fejeblad
- Gulvskrubber
- Vasketøjskurv
- Eget sengelinned
- Håndklæder
- 10 stofbleer
- Dyne og Pude
- Eget service
- Affaldsspand til køkken
Plejehjemmet skal betragtes som beboerens hjem.
Det er vigtig, at familien eller andre pårørende fortsætter de samme traditioner som hidtil, hvor der forventes, at familien, venner m.fl. deltager i følgende aktiviteter.
- Følge med til sygehus/læge/fysioterapeut/tandlæge etc.
- Købe og reparere tøj samt sy/skrive numre i
- Indkøbe personlige plejeartikler
- Hjælpe med oprydning i skuffer og skabe i lejligheden
- Pynte op ved højtider og tage ned
- Hjælpe til når beboeren skal i byen
- Administration af post og økonomi
- Hjælpe med haven og blomster.